Mange klinikker kæmper med langsomt og ustabilt internet. Det sker typisk, fordi der vælges lave megabitforbindelser og dårlige routere, der ikke passer til en klinik med mange digitale opgaver.

CBIT Booking’s it-teknikker, Kim, oplever ofte internetproblemer, når han er ude og hjælpe klinikker og saloner. Ofte har de ikke fået den rigtige hjælp, da de skulle vælge internetforbindelse og router. Især forbindelsen er problem, der ofte går igen: ”Nogle klinikker kører med forbindelser på helt ned til 20 megabyte, hvilket er meget lidt i dag”, forklarer Kim.

Få styr på internetforbindelsen

For at få en optimal internetforbindelse skal der tages højde for en række ting. Du skal først og fremmest finde den forbindelse, der passer til din klinik. Forbindelsen afhænger af størrelsen på din klinik, og det du skal bruge dit internet til. Derfor anbefaler Kim også at rådgive sig med en ekspert, før du lægger dig fast på megabyte.

Derefter skal du investere i en ordentlig router. Her vil det også kunne betale sig at henvende sig til en it-teknikker og lade ham eller hende guide dig: ”Man skal huske på at internet typisk er noget, man bruger og får glæde af hver dag – derfor kan det godt betale sig at få ordentlig rådgivning, før man investerer i udstyr til din klinik”, forklarer Kim.

 

“Man skal huske på, at ens internet typisk er noget, man bruger og får glæde af hver dag – derfor kan det godt betale sig at få ordentlig rådgivning, før man investerer i udstyr til din klinik”

– Kim Møller, it-teknikker, CBIT Booking

 

Lad routeren stå fremme i klinikken

Routeren er ofte ikke det kønneste i din klinik. Den ødelægger måske en ellers flot indrettet klinik. Men routeren skal stå fremme! Mange klinikker prøver at gemme routeren væk i skabe, under store møbler eller andre steder. Men routerens forbindelse svækkes, når den dækkes til at store møbler, og det går derfor ud over din internetforbindelse: ”Det bedste vil faktisk være at få routeren op under luftet, hvilket ofte ikke er muligt pga. kabler, men jeg vil helt klart anbefale, at man har routeren stående fremme – selvom den ikke er køn!”, forklarer Kim.

 

“Når klinikker og saloner bruger det rigtige it-udstyr, bliver det nemmere for os at hjælpe dem med kliniksystem og booking system”

– Kim Møller, it-teknikker, CBIT Booking

 

Ryd op på din hardware

Har du tunge programmer på din computer, som du ikke vidste du havde, eller har du en masse gammel data, som bare ligger og fylder? Mange klinikker får ikke slettet gamle programmer og andet digitalt indhold. Det går ud over hastighed og ydeevne og kan føre til megen irritation i hverdagen. Jeg har hjulpet flere klinikejere med at “rengøre” computeren, så den efterfølgende har ydet langt bedre. Det kan i sidste ende spare dig for en ny computer.

Få flere tip til din klinik

Ved at få styr på internetforbindelsen, får du en nemmere hverdag uden langsomt internet. Derfor er det også Kims håb at et bedre internet, gør det nemmere for dem at bruge deres kliniksystem og online booking system: “Når klinikker og saloner bruger det rigtige it-udstyr, bliver det nemmere for os at hjælpe dem med kliniksystem og booking system”, forklarer Kim.

Skal vi hjælpe dig og din klinik med en bedre hverdag med større overblik, så klik her og hør mere om vores kliniksystem.