Mange klinikker kæmper med langsomt og ustabilt internet. Det sker typisk, fordi der vælges lave megabitforbindelser og dårlige routere, der ikke passer til en hverdage med flere digitale opgaver.

CBIT Booking’s it-teknikker, Kim, oplever det tit, når han er ude for at hjælpe kunder, der oplever it-problemer: ”Nogle klinikker kører med forbindelser på helt ned til 20 megabyte, hvilket er meget lidt i dag”, forklarer Kim.

Få styr på det basale først

For at få en optimal internetforbindelse skal der tages højde for en række ting. Du skal først og fremmest finde den forbindelse, der passer til dine behov og din kliniks størrelse, og derefter skal du investere i en ordentlig router. Typisk vil det kunne betale sig at henvende sig til en it-teknikker og lade ham eller hende guide dig: ”Man skal huske på at internet typisk er noget, man bruger og får glæde af hver dag – derfor kan det godt betale sig at få ordentlig rådgivning, før man investerer i udstyr til din klinik”, forklarer Kim.

 

“Man skal huske på, at ens internet typisk er noget,
man bruger og får glæde af hver dag –
derfor kan det godt betale sig at få ordentlig rådgivning,
før man investerer i udstyr til din klinik”

– Kim Møller, it-teknikker, CBIT Booking

Lad routeren stå fremme

Vi ved det godt. De er ofte ikke særligt kønne. Du synes måske, at de ødelægger din kliniks look. Men routeren skal helst være synlig! Mange klinikejere prøver at gemme routeren væk i skabe, under store møbler eller andre steder. Men routerens forbindelse svækkes, når den dækkes til at store møbler, og det går derfor ud over din internetforbindelse: ”Det bedste vil faktisk være at få routeren op under luftet, hvilket ofte ikke er muligt pga. kabler, men jeg vil helt klart anbefale, at man har routeren stående fremme – selvom den ikke er køn!”, forklarer Kim.

 

Få flere gode it-tip

Har du spørgsmål til din internetforbindelse, eller har du andre it-problemer? Så kan du aftale et møde med Kim frem til 1. juli på mail: kim@cbit.dk. Det koster kun 295 kr. i timen! Booker du efter 1. juli vil det igen koste 995 kr. i timen. Der er altså rigtig mange penge at spare.

 

Om Kim

Kim har over 20 års erfaring som it-teknikker. Han startede sin karriere hos CBIT A/S tilbage i 1997. Han har efterfølgende arbejdet som selvstændig it-konsulent og hos den internationale teknologivirksomhed, IBM. I 2017 vendte Kim tilbage til CBIT Booking, hvor han nu arbejder som it-teknikker og hardware-installatør.