CBIT Booking’s it-teknikker, Kim, deler her, hvordan han typisk hjælper klinikejere med it-relaterede problemer. For Kim er det en mærkesag med flere fordele, da det både gør hverdagen lettere for kunderne og for ham, hvis it-udstyret er i orden og fungerer, som det skal. 

Læs mere om CBIT Booking

Opsætning og omrokering af it-installationer

Har du it-udstyr, som du gerne vil have installeret, flyttet eller slettet, så hjælper jeg gerne. Jeg sætter gerne dit nyindkøbte hardware op, og jeg hjælper med at rykke rundt på computer eller andet hardware, hvis du vil lave om på indretningen. Har du noget it-udstyr, som du ikke skal bruge mere, så hjælper jeg gerne med at afinstallere det.

“Når vores kunder bruger det rigtige it-udstyr,
gør det både hverdagen lettere for dem og for os,
da de dermed oplever langt færre problemer”

– Kim Møller, it-teknikker, CBIT Booking

Oprydning på hardware

Har du tunge programmer på din computer, som du ikke vidste du havde, eller har du en masse gammel data, som bare ligger og fylder? Mange virksomheder får ikke slettet gamle programmer og andet digitalt indhold. Det går ud over hastighed og ydeevne og kan føre til megen irritation i hverdagen. Jeg har hjulpet flere klinikejere med at “rengøre” computeren, så den efterfølgende har ydet langt bedre. Det kan i sidste ende spare dig for en ny computer.

 

Udskiftning af it-udstyr

Kører din internetforbindelse langsomt og ustabilt, er det måske på tide at få udskiftet router eller at få en ny megabitforbindelse. Jeg guider dig til at vælge det rigtige udstyr, og har du behov for det, hjælper jeg gerne med opsætning og installation. Det gælder naturligvis også anden hardware og software.

“Jeg håber på at kunne hjælpe nogle af de kunder,
der bakser med it-problemer i hverdagen,
men som endnu ikke har fået gjort noget ved det”

– Kim Møller, it-teknikker, CBIT Booking

Rådgivning i form af forbedringer

Som klinikejer er man ofte mere interesserede i sin profession end i generelt it-udstyr. Derfor føler mange sig dårligt klædt på, når de skal vælge det rigtige it-udstyr. Jeg guider dig gerne til at vælge det rigtige it-udstyr, så du får mest muligt glæde af din investering. Jeg har desværre oplevet eksempler på, at folk har fået dårlig rådgivning og måtte købe udstyr to gange på kort tid, fordi det første ikke fungerede optimalt.

 

Billig it-hjælp i hele juni måned

Da Kim oplever en stor efterspørgsel efter it-hjælp, tilbyder CBIT Booking i hele juni måned it-rådgivning og/eller installation af hardware til 295 kr. i timen. Normalt er prisen 995 kr. i timen. ”Jeg håber på at kunne hjælpe nogle af de kunder, der bakser med it-problemer i hverdagen, men som endnu ikke har fået gjort noget ved det”, forklarer Kim, inden han afslutningsvis understreger: ”Formålet med denne kampagne er at hjælpe vores kunder til at få det optimale ud af deres it-udstyr, så de finder den bedste løsning – en hverdag med bedre it-udstyr er trods alt en bedre hverdag”.

Book en it-konsultation med Kim inden d. 1. juli og få 70% i rabat. Kontakt Kim på mail kim@cbit.dk, så vender Kim tilbage med et tilbud hurtigst muligt.

 

Om Kim

Kim har over 20 års erfaring som it-teknikker. Han startede sin karriere hos CBIT A/S tilbage i 1997. Han har efterfølgende arbejdet som selvstændig it-konsulent og hos den internationale teknologivirksomhed, IBM. I 2017 vendte Kim tilbage til CBIT Booking, hvor han nu arbejder som it-teknikker og hardware-installatør.

Læs mere om CBIT Booking